Professionel massage i Stenløse, vink farvel til smerterne
5 stjernet behandling fra 250+ anbefalinger
Smerter i musklerne?
Spændinger og ømhed?
Fysiurgisk Massage, også kaldet Sportsmassage, kan hjælpe dig!
Klinikken ligger i Stenløse, kun 5 minutters gang fra S-toget og Egedal Centeret, og tilbyder professionel massage, uanset om du døjer med:
- Akutte skader
- Kroniske smerter
- Stress og udbrændthed
- Muskelspændinger
- Begrænset bevægelighed

Hvorfor er mine muskler ømme?
Muskelømhed opstår ofte af en eller flere af nedenstående årsager:
- Forkerte og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
- Gentagende arbejde eller bevægelse, altså en overbelastningsskade.
- Bevægelser og arbejde vi ikke plejer at lave. Eksempler på dette kan være havearbejde eller fordi vi har malet eller flyttet.
Behandlers erfaring
Med mere end 10 års erfaring som behandler, har jeg værktøjskassen på plads uden at tiden er løbet fra mig.
Min første uddannelse var “Lægeeksamineret fysiurgisk sports massør uddannelse”. Det er et godt fundament for mine behandlinger.
Jeg er dog oprigtig nysgerrig på mennesket og ikke mindst at befri dig for smerter. Derfor har jeg også løbende bygget ovenpå min uddannelser, smerter er ikke altid bare smerter…. Og daglige smerter går som regel også ud over humøret.
Hvad kan du forvente?
Idag er min massage en kombination af de teknikker jeg gennem årene har tillært mig. Jeg inddrager teknikker som triggerpunkter, TuiNa og DORN. Jeg indrager ofte også punkter fra zoneterapien
Og jeg synes jeg med disse kombinationer opnår det bedste af det bedste.
Vil du læse mere om de enkeltstående teknikker, har du mulighed for at finde mere information på siden massageteknikker.
Du kan forvente, at du kan mærke massagen. Det må gerne bide lidt, men du skal selvfølgelig ikke vride dig i ømhed. Når du har ubalancer vil du være lidt mere ømskindet.
Nogle oplever også at de bliver ømme dagen derpå. Præcis ligesom man kan blive øm i benen når man har været ude at løbe for første gang i lang tid.
Er skaden akut eller kronisk?
Man siger typisk, at hvis tilstanden har varet i mere en 3 måneder, er der tale om en kronisk skade.
Akut skade
Har du fået en akut skade, anbefaler jeg enten Akupunktur eller Laserbehandling, som du gerne må modtage i direkte forlængelse af at skaden er opstået.
Massage anbefales først 2 - 3 døgn efter at skaden er opstået. Årsagen er, at det kan forværre en eventuelt blødning, hævelse og/ eller inflammation i vævet. Tryk og gnid fra massagen umiddelbart efter skaden kan sende fejlsignaler til kroppens “alarmsystem”, nerverne og øge smerterne
Kroniske smerter
Er dine smerter derimod kroniske, anbefaler jeg dig at kigge nærmere på akupunktur mod kroniske smerter eller nedsat mobilitet.
Har du pådraget dig en skade for eksempel vrid i knæ, fibersprængning eller forstuvet din ankel, anbefaler jeg typisk Akupunktur eller Laser, som du kan læse mere om, ved at trykke på ordet.
RAB Registreret behandler
Pssst!
Problemerne hænger ofte sammen
Når jeg behandler, tænker jeg i helheder og behandler derfor også skuldre, når du kommer med nakkeproblemer, nogle gange skal vi helt ud i armene for at få styr på det hele.
Kommer du med lændehold, så trækker det ofte ned i benene også selvom du ikke har mærket det. Det skyldes, at kroppen ofte kun mærker smerten et sted.
Behandlede jeg så kun for eksempel venstre side af lænden, fordi du føler smerten sidder der, så ville du måske allerede når du gik ud ad døren have ondt i højre side.
Du kan få massage mod
Ondt i hovedet
Når du har ondt i hovedet skyldes det ofte nakke- og skulderspændinger. Har du derimod kronisk hovedpine eller migræne anbefaler jeg dig at kigge under akupunktur
Ondt i nakken
Nakkesmerter forårsager ofte også hovedpine.
Ved nakkesmerter, masserer jeg også skuldrene, ligesom der kan være behov for at massere arme og løsne eventuelle kæbespændinger.
Problemet kan også skyldes belastningen af nakken når vi kigger nedad. Det kan du læse mere om i bloggen Ipadnakke
Ondt i skulderen
Jeg ser ofte klienter med skuldersmerter. Skuldersmerter kan forårsage hovedpine Når jeg behandler smerter i skuldre, arbejder jeg også altid med nakken og ofte også med armene. Der kan også være behov for at løsne eventuelle kæbespændinger. Har du mistanke om, at du har en frossen skulder, kan du læse mere om symptomer og behandling i bloggen Tema Frossen skulder.
Ondt i armen
Har du ondt i dine arme, hænger det ofte sammen med skulder og/eller nakkesmerter.
Ondt i ryggen
Ofte ser jeg også smerter i midt ryg.
Det kan være lokalt forankret, men kan også stamme fra nakke eller lænd.
Ondt i lænden
Er også et problem, som jeg ofte støder på i klinikken.
Når jeg behandler smerter i lænden, ser jeg ofte, at smerterne trækker ned i balder og ben. Det kan du læse mere om bloggen Ondt i ryggen
Ondt i benet
Ben kan ofte være ømme efter løb eller fordi du har et job hvor du står og går meget.
Fra tid til anden kan der være behov for kigge lidt nærmere på lænden samtidig.
Anbefalinger
Generelt om massage
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det er svært at give et entydigt svar på. Mange føler en klar bedring ved bare en enkelt behandling. Ofte er det dog en god ide at få 1 til 2 opfølgende behandlinger i de kommende 1 til 4 uger, for at sikre, at vi har fået bund i det hele.
Hvor land tids behandling skal jeg vælge?
En tommelfinger regel er, at jeg når en af nedenstående kombinationer på ½ time:
- Skuldre / nakke
- Skuldre / arme
- Skuldre / midt ryg
- Lænd / balder
- Ben / balder
Har du flere problemområder eller tænker du kombinationsbehandling af massage og akupunktur, skal du bestille 1 eller 1½ time.
Ønsker du helkropsmassage og der samtidig skal være tid til at fordybe sig i et problemområde, anbefaler jeg at du vælger 1½ eller 2 timers behandling
Skal jeg gå regelmæssigt til massage?
Min anbefaling er altid at gå til massage regelmæssigt, men det er dig der bestemmer. Jeg tror dog i sidste ende, at antallet af behandlinger bliver det samme. Hvis du kun kommer når det gør ondt, er der ofte behov for opfølgende behandlinger og det gør ofte mere ondt. Hvorimod hvis du kommer regelmæssigt, så holdes ubalancerne nede.
De kunder der kommer jævnligt, siger også, at de ikke er ømme på samme måde efter behandling, som da de kom første gang hvor noget i kroppen smertede.
Som gartneren der nu kommer regelmæssigt sagde en af de første gange han kom "Jeg smører og servicerer mine maskiner og min bil, men mig selv? - Tåbeligt, for jeg kan jo ikke bare få en ny reservedel!"
Kan jeg kombinere behandlingen?
Du kan sagtens kombinere din behandling, hvis bare du har bestilt minimum 1 time. Hos Av min krop betaler du for tiden du får behandling, så du kan sagtens vælge for eksempel ½ eller 1 times massage og ½ times akupunktur. Nogle gange foreslår jeg kombinerede behandlinger, fordi min erfaring siger mig, at kombinationen ofte giver gode resultater.
Er der noget jeg skal være opmærksom på efter behandlingen?
Du kan blive øm efter behandling, men det skulle gerne være en ømhed, der er ”bedre” end den du kom med. Det er svært at forklare, men ofte siger mine kunder at de kommer med en skærende smerte, den ømhed man mærker efter behandling, er sammenlignelig med den ømhed, du vil føle efter at have udøvet sport eller arbejde, som du ikke plejer.
Det er også vigtigt, at du efter behandling, drikker mere væske end du plejer.
Nogle kan godt blive lidt trætte efter behandling, så giv dig selv lov til at slappe lidt af ovenpå behandlingen. Andre bliver mere friske og så er det jo bare med, at udnytte det.
Jeg er gravid, kan jeg få massage?
Der er intet problem med, at få massage selvom du er gravid.
For nuværende har jeg ikke en graviditetspude, men det er muligt, at ligge på siden, når du for eksempel har behov for massage af lænden. Ønsker du massage i skuldre og nakke, kan vi kombinere med, at du ligger på siden og sidder op.
Døjer du med væske / ødemer i benene, kan jeg anbefale dig at prøve Recovery Boots.
Må børn og unde få massage?
Børn og unge kan sagtens få massage.
Er de under 18 år er det altid ifølge med en voksen. Nogle gange aftaler vi, ved de halvstore teenagere, at de godt selv kan komme næste gang, hvis både forældre og barn er indforstået med det.
Er der bivirkninger ved massage?
Der kan opstå ubehag efter behandling, nogle kan nærmest blive influenza-syge, men når det sker, så skyldes det ofte, at kroppen har haft rigtig mange affaldsstoffer, som du gennem længere tid har overhørt og derfor med massagen er sat lidt på overarbejde i oprydningsfasen. Symptomerne kan typisk minimeres ved at drikke ekstra væske.
Nogle kan også blive en smule svimle, men det er typisk et tegn på, at du har drukket for lidt væske, så det er nemt at regulere igen.
Nogle kan opleve, at de bliver ekstra trætte. Andre får mere energi.
I sjældne tilfælde kan der opstå et blåt mærke, især hvis du har let tendens til at få blå mærker.
Og så kan du selvfølgelig blive muskel-øm, som om du har været ude at træne nogle helt nye muskler.
Alle ”bivirkninger” er altså ganske harmløse.
Sygdomme, der gør at jeg ikke må få massage?
Som oftest er det ikke nogen sygdomme der forhindrer dig i at få massage. Omvendt anbefaler jeg altid, at du lige får lægefaglig godkendelse, hvis du er ny opereret.
Det er også altid en god ide at rådføre sig med lægen, hvis du har en diskusprolaps, svagt hjerte eller for nyligt har haft en blodprop. Mit råd er altid, at hvis du er i tvivl, så spørg lægen om massage er en dårlig kombination med din sygdom.
Har du spørgsmål ...
til en behandling eller andet om Av min krop?
Så tag endelig fat i mig.
Du kan fange mig på telefon: 2449 5962
Eller e-mail: avminkrop@gmail.com

