Generel information

5 stjernet behandling fra 230+ anbefalinger

Her finder du generelle informationer om åbningstiden, parkering, betaling m.m.


Image

Åbningstider

Du kan komme til behandling i både dag- og aftentimerne. Tilgængelige tider fremgår af online bookingen, kommer du efter 16.00 vil der være et aftentillæg. Det aktuelle tillæg fremgår af teksten i onlinebookingen i forbindelse med den ønskede behandling.

Ønsker du tid udenfor tilgængelige tider i onlinebookingen, aftales dette individuelt og du må påregne yderligere tillæg end aftentillæg.

Udover behandling i klinikken, er det også muligt at booke akuttider til akupunktur i venteværelset. en fleksibelt løsning for behandling allerede i dag, selvom jeg er optaget af massage.

Jeg forsøger at have så fleksible åbningstider, at de fleste forhåbentlig kan tilpasses dit arbejds- og fritidsliv.
Generelt spænder åbningstiderne over tidsrummet 7.30 til kl. 22.00. Jeg har selvfølgelig ikke fysisk åbent i det tidsrum, hver dag, men som nævnt ovenover, kan du se de tilgængelige tider i onlinebookingen.
Til gengæld svarer jeg næsten altid henvendelser via e-mail og telefon i dette tidsrum.

Sundhedsforsikring

Du kan sagtens bruge din sundhedsforsikring. Du skal dog være opmærksom på, at
forsikringen typisk kun dækker akut opståede skader som fx lænde- eller nakkehold,
tennis- eller golfalbue, frossen eller ondt i skulderen, knæsmerter, forstuvning,
fibersprængning eller lignende. De accepterer også ofte hvis du har gået hos fx
fysioterapeut med en skade og du ikke rigtig synes det bliver bedre, at du så kan prøve fx
akupunktur.

Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB-registreret/godkendt) indenfor både
massage og akupunktur. Desværre er der ikke ret mange af selskaberne der yder tilskud til
massage, de anser det som wellness eller under kategorien normalt vedligeholdelse. Til
gengæld yder stort set alle forsikringsselskaber tilskud til akupunktur.

Du er altid velkommen til at give mig et kald før du kontakter dit forsikringsselskab hvis du
vil høre om jeg tænker jeg kan afhjælpe dit problem eller hvis du vil være lidt klædt på i
forhold til forventede antal behandlinger.

Parkering

Det er mulige at parkere langs hækken overfor klinikken. Men det er bedst at parkere på den store P-plads ved Stenløse station.

Lagner

Nej, rene lagner og håndklæder er en del af “klinikkens service”.

Afbud og udeblivelse

Du kan melde afbud indtil 24 timer før behandlingens påbegyndelse og du kan selv gøre det online via bookingsystemet. Alternativt kan du sende mig en besked.

Afbud i sidste øjeblik er rigtig irriterende og det har ofte også den betydning at jeg ikke har kunnet hjælpe en anden, så derfor koster det altså også at melde afbud på dagen eller ligefrem at udeblive.
Melder du afbud senere end 24 timer før, må du kontakte mig telefonisk og det takseres med ½ pris af den aftalte behandlings pris.

Afbud på selve dagen eller ligefrem udeblivelse, udløser fuld betaling.

Gavekort

Det er muligt at købe gavekort online via bookingsystemet. Vælg indkøbskurven og det ønskede beløb. Herefter modtager du gavekortet, som du kan pakke ind på præcis den måde du ønsker. Modtageren kan enten printe gavekortet ud eller taste koden i systemet når de booker, så “forbruger” ydelsen/den valgte behandling selv af gavekortet.

Hvordan betaler jeg?

Behandlingen afregnes altid efter endt behandling og inden du forlader klinikken. Det er muligt at betale med MobilePay, kontant og med betalingskort.

Sidstnævnte skal dog være Visa- eller Mastercard, da jeg i klinikken benytter et svensk betalingssystem, kender de ikke danske dankort.

Hygiejne

Der er opstillet håndsprit i både venteværelse og klinik, hvis du måtte have lyst til at afspritte dine hænder.

I klinikken har jeg sat en bakke frem, hvor du kan lægge dine småting, mobiltelefon, halskæde, ur, briller med mere. Det gør det nemt for mig at spritte af mellem jer kunder, men det mindsker også risikoen for, at du fx løber fra din halskæde.

Jeg har 15 minutters “behandlingspause” mellem hver behandling. Behandlingspausen tjener det formål at jeg har tid til fx skifte lagen og vaske hænder. Hvis du har spørgsmål, så stil dem gerne i løbet af behandlingen og ikke i “behandlingspausen”, så jeg når det jeg skal, men også at den næste kunde kan komme ind til aftalt tid – Tak for din forståelse.

Anbefalinger

Vedligeholdende massage Bettina er utrolig dygtig og professionel. Jeg har ofte problemer med ryg og nakke, da jeg er 190 høj. Efter en behandling hos Bettina, kan jeg gå der fra som et nyt menneske. Kan varmt anbefale Av min krop.
Pernille Hvidemose
Vedligeholdende massage og Sports Zoneterapi Jeg kan stærkt anbefale avminkrop. Jeg fik massage i kombination med sports zoneterapi og aldrig har jeg følt mig så udmattet i hele kroppen efterfølgende. Dagen efter havde jeg det strålende og skal helt sikkert komme igen
Kirsten
Massage Super service og dejligt med så mange tider på alle tider i døgnet🙏Takker
Susan Enghave

Har du spørgsmål ...

til en behandling eller andet om Av min krop?

 Så tag endelig fat i mig.

Du kan fange mig på telefon: 2449 5962
Eller e-mail: avminkrop@gmail.com

Image