Behandling for allergi, pollen og høfeber

5 stjernet behandling fra 230+ anbefalinger

Mens de fleste nyder at solen og foråret titter frem, er der rigtig mange der er plaget af allergi/høfeber, forårsaget af pollen fra for eksempel græs og birk.

Symptomerne er mange, for eksempel snue, nysen, tilstoppet næse eller øjne der klør, er røde og løber i vand, mange er desuden plaget af uoplagthed og træthed.

Ikke alle oplever at have alle symptomerne, men uanset om du “kun” er plaget af få eller mange af symptomerne, er det en svær tid at komme igennem. Og værst af alt, glæden ved foråret og sommerens kommen er begrænset.

Allergibehandling med akupunktur hos Av min krop. Klinikken ligger i Egedal, nærmere bestemt i Stenløse, i gåafstand fra Stenløse Station og Egedal Centeret

Se ledige tider og book nu

Image

Hvorfor kommer kroppen i ubalance?

Kineserne hævder, at der skal være balance mellem Yin og Yang, altså simpelt fortalt, intet er kun sort eller hvidt. Og når jeg tænker lidt nærmere over det tænker jeg, at det er jo lige præcis sådan det er.

Jeg har kigget op på den mørkeste nattehimmel og alligevel er der en eller flere lysende stjerner eller på den varme solrige dag, er der altid en skygge et sted.

Når vi bliver syge eller reagerer, er der altså ikke den rette balance, enten har kroppen en over- eller en undervægt af noget og det benyttes nåle til at rette op på, ved ganske enkelt at fortælle kroppen, at strømningerne skal justeres.

Kost, miljø og arbejdsbelastninger sætter sit præg på kroppen. Men det er også sikkert, at kroppen med tiden bliver dårligere til selv at reparere cellerne, som hele kroppen jo består af.

Mere om effekten af behandlingen

Hvad sker der med kroppen når jeg får akupunktur?

Når du får akupunktur, aktiveres kroppens eget beredskab og en helingsproces påbegyndes. Kroppens energinetværk Qi styres i den rigtige retning.

Får du akupunktur baseret på Boels Moderne Metoder, aktiveres små nervefibre og der sendes signal til kroppen om, at rette op i det konkrete område.

Akupunktur baseret på den kinesiske medicin arbejder typisk med at rette op via kroppens energibaner, kaldet meridianer.

Eksempler på, hvad du kan få akupunktur for

Akupunktur kan benyttes i forbindelse med mange andre ubalancer i kroppen, læs meget mere om det på siden der omhandler akupunktur generelt.

RAB godkendt behandler

Vidste du at langt de fleste sundhedsforsikringer giver tilskud eller ligefrem betaler dine behandlinger, hvis en akut skade er opstået?

Pssst!

Hvilken effekt kan jeg forvente af behandlingen?

Akupunkturen arbejder med kroppens egne energier, Kineserne har navngivet denne energi Qi. Med akupunktur kan man kun styrke positivt, altså kan man ikke gøre noget værre. Kroppen kan dog ”ligge inde” med en ophobning af affaldsstoffer, som skubbes længere frem i processen og derfor kan det selvfølgelig snyde, fordi man så kan foranlediges til at tro, at det hele er blevet værre.

Mit mål er altid, så vidt det er muligt at bringe dig tilbage til ”normal tilstand” og det lykkes ofte også, men det er sjældent fixet ved bare en behandling, tænk bare på, hvor længe du har døjet med din ubalance. Jeg har ikke tryllestøv i nålene, din egen krop skal selv restituere, når jeg har udstukket retningen.

Anbefalinger

Massage mod skulder og iskias smerter Kæmpe godt arbejde i forhold til skuldre som gav bøvl og iskiasnerven som gav problemer. Kan varmt anbefales.
Marianne
Vedligeholdende massage & akupunktur Kan absolut anbefales. P.g.a. musearm og nakke-/skulderproblemer har jeg regelmæssigt gået til massage - tidligere på klinikker I det centrale København - fremover bliver det Bettina/Av min krop - der løser mine problemer.
Silje
Vedligeholdende massage Endnu en vellykket massage, som fik løsnet godt op i min lænd + gode råd med på vejen.
Maria

Generelt om akupunktur

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Langt de fleste kan nøjes med 3 behandlinger for deres allergi, nogle har dog behov for et par behandlinger ekstra. Allerede efter første behandling oplever de fleste en lettelse af deres symptomer og målet er jo helst at du skal klare dig uden inhalator og antihistaminer.

Skal jeg gå regelmæssigt til akupunktur?

Akupunktur mod allergi kræver som sådan ikke yderligere behandlinger før næste sæson, men oplever du i løbet af sæsonen en forværring eller et tilbagefald, så skynd dig at bestille tid, så skal du typisk bare have en enkelt behandling mere, så er kroppen igen mindet om, at den skal holde allergien ”for døren”.

Hvor lang tids behandling skal jeg vælge?

En akupunkturbehandling tager 30 min.

Jeg arbejder altid kun med en ubalance. Er du plaget af mere end én allergisk reaktion, tager vi hånd om den værste reaktion og så følger de andre symptomer ofte med. Alternativt arbejder vi med den værste reaktion over 3 behandlinger og tager så hånd om den/de andre reaktioner efterfølgende, som typisk kun vil være 2 ekstra behandlinger.

Kan jeg kombinere behandlingen?

Du kan sagtens kombinere din behandling, hvis bare du har bestilt minimum 1 time. Det ville jo være dumt ikke at også at fixe for eksempel den ømme skulder med massage, når du nu alligevel er her.

Har du andre ubalancer som du ønsker behandlet med akupunktur anbefaler jeg IKKE at arbejde med dette samtidig med allergi, det synes jeg vi skal gemme til bagefter.

Er der noget jeg skal være opmærksom på efter behandlingen?

Jeg anbefaler at du efter akupunkturbehandling drikker lidt ekstra vand, det kommende døgns tid. Vand giver energi til kroppens celler og energibaner.

Hvis du er hjertepatient og får blodfortyndende medicin, er der øget risiko for, at du får blå mærker. Eller at der opstår en blødning ved nåleindstikket. Fortæl mig blot ved behandlingsstart at du får blodfortyndende medicin, så er jeg klar med både vat og blod-stop-spray.

Hvis du tager fiskeolie dagligt, kan dit blod også være tyndere og du kan få ”symptomer” der minder om ovenstående afsnit.

Jeg er gravid, kan jeg få akupunktur?

Intet problem med at modtage akupunktur, på trods af at du er gravid. Tværtimod kan du helt selv bestemme om det er mest komfortabelt for dig at ligge eller sidde.

Må børn og unde få akupunktur?

Børn kan sagtens modtage akupunktur.

Helt små børn tager det faktisk ofte helt roligt, det er oftest tiden mens nålene virker, de synes er det værste. Så får de et par fine plastre på hen over nålene og hvis forældrene ellers har mod på selv at tage plaster og nåle ud, så er de klar til at rende ud at lege. Nål på børn sættes altid, så de ikke er berørt af dem, selvom de bevæger sig.

Jeg har et par bamser i klinikken de kan låne og kramme, mens jeg sætter nålene, for tanken om nålene er ofte værre end den reelle oplevelse. I er også meget velkomne til selv at tage en ynglings bamse eller dukke med, ligesom en IPad ofte også kan gøre underværker.

Er der bivirkninger ved akupunktur?

Akupunkturen har ingen bivirkninger udover, at du kan risikere at pådrage dig et blå mærke, hvis jeg rammer en af de dybereliggende små blodårer.

Som jeg har skreven tidligere, oplever langt de fleste en bedring allerede efter første behandling, i sjældne tilfælde oplever nogle dog en kortvarig forværring, det er p….irriterende for dig, men det er en kropslig reaktion og nogle skal altså lige toppe for at få det bedre.

Ovenstående bivirkninger kan typisk minimeres ved at drikke ekstra væske både før og efter behandling.

Sygdomme, der gør at jeg ikke må få akupunktur?

Som oftest er det ikke nogen sygdomme der forhindrer dig i at få akupunktur. Dog skal du vide, at hvis du er hjertepatient eller får blodfortyndende medicin er det større risiko for, at du kan få blå mærker omkring nåleindstikket.

Ved tvivlstilfælde er min anbefaling altid, at du rådfører dig med lægen, ikke om han/hun er enig i, at du skal prøve akupunktur, men om der er noget lægefagligt, der kan forværre din sygdom.

Har du spørgsmål ...

til en behandling eller andet om Av min krop?

 Så tag endelig fat i mig.

Du kan fange mig på telefon: 2449 5962
Eller e-mail: avminkrop@gmail.com

Image