Japansk Lifting

5 stjernet behandling fra 230+ anbefalinger

Forkæl dig selv eller en du holder af med denne fantastiske behandling – Japansk Face Lifting, den ultimative forkælelse, når kun det bedste er godt nok.

Klinikken ligger i Stenløse i gåafstand fra S-toget, så det er nemt at komme hertil uanset om du kører i bil eller tager toget.

Se ledige tider og book nu

Image

Behandlingen trin for trin

Trin for trin beskrivelsen er for 90 minutters behandling. Vælger du behandlingen på 60 min er det uden maskerne og scrub.

  • Efter at du har taget dine smykker, bluse og eventuelt kontaktlinser af, lægger du dig godt til rette på briksen og finder roen.
  • Afrensning af dit ansigt og eventuelt fjernelse af make-up med Weleda One-Step cleaser & Toner.
  • Så lægger jeg en beroligende kamillemaske. Mens masken virker, giver jeg dig en dejlig hovedbundsmassage (Dette er ikke indeholdt i 60 minutters behandling).
  • Afrensning af masken. Efter at masken er taget af, får du et varmt omslag, der fjerner de sidste rester af masken.
  • Udvidet lymfedrænage af hele ansigtet.
  • Massage af organzonerne der er gengivet i ansigtet med Grønlandsk Silt iblandet hybenkerneolie. Vælger du 60 minutters behandling, masseres organzonerne udelukkende med hybenkerneolie.
  • Akupressurpunkter aktiveres. Punkterne er afstemt i forhold til at stimulere anti-rynkning og det parasympatiske nervesystem, det der får os til at slappe af og falde til ro. Og ikke mindst afbalancerer det vores meridianbaner, som er vores energisystem i kroppen.
  • Blid Japansk Lifting massage, med hybenkerneserum, tilsat granatæble og havtorn. Massagen foregår i et roligt flow og er rent forkælelse og nærmest en tur i himlen.
  • Fugtgivende maske fra Weleda, Skin Food. En helt igennem god og fugtgivende maske, du kan næsten mærke hvordan den trænger ind i huden. Mens den fugtgivende maske virker, får du lidt skulder og nakkemassage (Dette er ikke indeholdt i 60 minutters behandling).
  • Afrensning af masken med Konjacsvamp der passer til din hudtype og igen fjernes de sidste rester af masken med et varmt omslag (Dette er ikke indeholdt i 60 minutters behandling).
  • Stimulering af huden med Himalayasten. Saltsten fra Himalaya stammer fra 250 millioner gamle saltaflejringer som indeholder og afgiver 84 forskellige salte og mineraler.
  • Før du svæver ud af klinikken, duppes Inuacare kamille øjencreme omkring øjenpartiet og jeg masserer blidt Inuacare dagcreme, der passer til årstiden i resten af ansigtet
Image
Image
Image

RAB godkendt behandler

Vidste du at langt de fleste sundhedsforsikringer giver tilskud eller ligefrem betaler dine behandlinger, hvis en akut skade er opstået?

Pssst!

Hvilken effekt kan jeg forvente af behandlingen?

Japansk lifting er en behandling der stimulerer både organzoner og akupressurpunkter udover den løftende ansigtsbehandling, så du kan godt efter behandlingen opleve at andre ubalancer i kroppen bliver bedre. Ellers kan behandlingen typisk lindre og afhjælpe:

  • Søvnløshed
  • Hovedpine
  • Koncentrationsproblemer der typisk skyldes at bægeret er ved at være fyldt godt op
  • Stress

Med andre ord vil du opleve:

  • Generelt afstresning af krop og sjæl
  • Ansigtshuden opstrammes, det mindsker rynker, linjer, ansigtshævelser, misfarvninger og poser og sorte rander under øjnene.
  • Ansigtsmuskulaturen stimuleres og dermed ”vækkes” ansigtets muskler og nerver og dermed øges hundens egen udrensningsproces af både døde hudceller og uren hud
  • Et mere ungdommeligt look, fordi du får fornyet glød og udstråling.

Anbefalinger

Vedligeholdende massage Bettina er en fantastisk massør. Hun tager godt fat, og kommer godt i dybden, der hvor man har brug for det. Hun er meget vidende, og man kan mærke hun brænder for sit fag
Pia Wettendorff
Vedligeholdende Massage & Akupunktur Fantastisk behandling om det er akupunktur eller massage
Karina
Vedligeholdende Massage Betina er super sød og meget dygtig. Hun tager godt fat, hvis man kan li det. Hun kan virkelig få bund i smerterne
Pia

Generelt om Japansk Lifting

Hvor mange behandlinger skal du have?

Min lærermester anbefaler at du kommer en gang om måneden, men der er jo også økonomi i spil i denne behandling. Så mit bedste bud er, at du skal komme som din økonomi tillader og når du har brug for den ekstra luksus og forkælelse. Og ellers er det jo altid et oplagt ønske til gavelisten.

Hvor lang tids behandling skal jeg vælge?

Japansk Lifting findes i to varianter i bookingen.

Vælger du behandlingen på 60 minutter, får du alle massagerne og liftinggrebene, men behandlingen er uden scrub og masker.

Ønsker du total forkælelse, hvor kun det bedste er godt nok, så skal du helt klart vælge 90 minutters behandling.

Er der noget jeg skal være opmærksom på efter behandlingen?

Nej egentlig ikke. Jeg bruger 100% naturlige produkter, men hvis du ved, at du har en særlig sensitiv hud, så sig det, for selvom for eksempel kamille er helt naturligt, er det også en kraftig urt, men så har jeg altid et alternativ til kamillemasken og øjencremen.

Jeg er gravid, kan jeg få Japansk Lifting?

Ja selvfølgelig og som kommende mor, hvor nærmeste fremtid bliver lagt i lille bebs hænder og hvor mødre ofte glemmer dem selv for en tid, så se du bare at komme afsted og forkæl dig selv med lidt velvære.

Er der bivirkninger ved Japansk Lifting?

Der er ingen bivirkninger forbundet med Japansk Lifting. Som nævnt ovenfor er behandlingen dog en kombination af organ- og akupressurpunkter, så det kan sætte gang i helingens processen i forhold til andre ubalancer i kroppen.

Derudover kan der på trods af at jeg udelukkende benytter 100% naturlige produkter komme en hudreaktion. Hvis du ved, at du har en særlig sensitiv hud, så sig det gerne inden behandlingsstart, så skifter jeg kamille-produkterne ud, fordi kamille er en kraftig urt.

Mere om produkterne i behandlingen

Jeg har valgt at give behandlingen sin helt eget touch, ved at anvende skønne produkter fra den Grønlandske natur. Inuacare er skabt af de to skønne grønlandske kvinder Anne Mette Koustrup Nielsen og Pipaluk Nielsen. De har fundet gamle familieopskrifter på cremer frem og taget det bedste af det bedste fra hver deres familier og skabt en unik cremeserie og produkterne kan selvfølgelig købes i klinikken. Produkterne er 100% økologiske og består af lindrende, plejende og helende planter og urter fra den grønlandske natur. Inua er en personificering af naturen og betyder ”Manden i tingen”, hvor mennesket ser sig selv i værktøjet.

Inuacare – Greenland in a Bottle er livgivende produkter til både mænd og kvinder og er skabt i respekt for den grønlandske natur.

Produkterne der anvendes i behandlingen, kan købes i klinikken og er:

  • Silt Face Scrub – Er fremstillet af det reneste næringsrige gletsjermel fra udmundingen af Russel Gletsjere nær Kangerlussuaq. Udover gletchermel indeholder scrubben olie fra Qajaasat (Grønlandsk Post).
    Pris: 312,50 kr
  • Kuluk Øjencreme – Mild øjencreme der løfter øjnene og fjerner hævelser omkring øjnene. Ingredienserne er grønlandsk kamille, granatæbleolie, kokosolie og A- og E-vitamin.
    Pris: 281,25 kr.
  • Asiaq Extra-care creme – Ekstra plejende crème, som jeg anvender i behandlingen i vinterhalvåret. Cremen indeholder kun det vand, der naturligt findes i Aloe Vera og netop derfor er den specielt velegnet i de kolde måneder, da huden ikke risikerer at blive frostsprængt. Egenskaberne for cremen er, at den lindrer hudlidelser, ømme muskler og samtidig styrker den hudens eget immunforsvar.
    Pris 375,- kr.
  • Qajaasat ansigtscreme – Duftfri ansigtscreme som indeholder Qajaasat (Grønlandsk Post), granatæbleolie, abrokoskerneolie og A- og E-vitamin. Cremen er fugtgivende og opstrammende. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den stærk, blød og smidig.
    Pris: 406,25

Produktserien fra Inuacare omfatter også andre produkter, for eksempel kropsolie, hårshampoo, skintonic med mere.

Ud over produkterne fra Inuacare anvendes produkter fra Weleda. Alle Weledas produkter er 100% naturlige og uden parabener og syntetiske konserveringsmidler. Produkterne fra Welada sælges IKKE i klinikken, men jeg anvender følgende produkter:

  • Weleda One-Step cleaser & Toner – En mælkeagtig lotion tilsat nærende olivensæbe og irisrod. Duften i lotionen er afstemt med troldenød, citrus og æteriske olier som som Geraniol og Citral.
  • Skin Food – Er en næringsrig universalcreme, som er særlig velegnet til tørre områder. Reelt set kan bruges på hele kroppen. Ovenpå scrub og kamillemaske er den sålede sen god fugtgiver til den rensede hud. Det er en populær klassiker, som har været på markedet siden 1926 og der er i den periode ikke ændret et komma i sammensætningen. Cremen består blandt andet af solsikkefrøolie, lanolin, glycerin og sød mandelolie
Kamillemasken jeg anvender, er fra Munkholm. Den er 100% økologisk med kul og økologisk lavendel. Masken er dybderensende, beroligende og virker anti-inflammatorisk på huden.

Har du spørgsmål ...

til en behandling eller andet om Av min krop?

 Så tag endelig fat i mig.

Du kan fange mig på telefon: 2449 5962
Eller e-mail: avminkrop@gmail.com

Image