Nu er det tid at bide igen…..

Igennem de 1½ år jeg nu har haft klinikken er jeg stødt på mange mennesker der dagligt går rundt med kroniske smerter eller nedsat mobilitet. Mange af dem kommer her med jævne mellemrum og holder smerterne lidt i skak for at have en tålelig tilværelse med minimale smerter…..

Min mand der selv er plaget af psoriasisgigt lever også med daglige smerter og han leder altid efter de vise sten og behandlingsformer der kan jage smerterne væk, gerne for en god stund. En dag siger han pludselig ”Kan du ikke uddanne dig i det her?” Det her hedder AkuNova.

Jeg søgte informationer omkring det og blev draget af de mange gode ting det lød til at kunne fjerne eller lindre. Så nu har jeg taget uddannelsen, med skepsis skal indrømmes, for jeg tænkte ”Det lyder næsten for godt til at være sand”. Og indrømmet det synes jeg stadig……

Opfinderen en dansker ved navn John Boel hævder at han hjælper 90 % af de smerteklinter der er opgivet af sundhedsvæsenet. Selv gigtpatienter får afhjulpet deres smerter. Behandlingen er med andre ord enormt effektiv og der er kun ganske få ting der ikke kan behandles med AkuNova, men det kan du alt sammen læse mere om under menupunktet ”Smertelindring”

MEN i løbet af kursus kom der gæster som nogle af kursisterne havde spurgt om de måtte tage med, alle mennesker der levede med daglige smerter eller som var hæmmet i deres bevægeapparat.

En kom med voldsomme smerter i knæene og kunne ikke rejse sig fra en stol uden at bruge hænderne til ligesom at skubbe sig op – efter blot 25 minutters behandling, blev han ved med at sætte sig – rejse sig, sætte sig – rejse sig. Han var ikke smertefri med afhjulpet en hel del og han skal blot have lidt flere behandlinger for at fjerne smerten eller bringe den ned på et tåleligt niveau.

En anden kunne kun dreje hovedet halv til højre. Efter blot et par minutters virkning, drejede hun hovedet normalt. Igen nogle gentagelser, så mobiliteten kan komme helt i top.

En tredje kunne kun løfte benene ca. 15 cm over briksen efter en discus operation. Han var begyndt at få føleforstyrrelser i benet. Efter 25 minutters behandling løftede han benene ca. dobbelt så højt.

Og sådan kunne jeg blive ved….. Jeg tænkte, aarghh måske det er aftalt spil. – Så jeg inviterede ganske enkelt via Facebook min vennekreds til efter først til mølle at lægge krop og skavanker til en prøvebehandling. Og billedet var det samme. Nogle kom og fortalte at de havde daglige smerter på 6 – 8 på en skala fra 0 – 10. Og de gik herfra efter 25 minutter med en smerte på kun 2 – 4. En var blevet trådt på af en hest og havde siden da oplevet jag op gennem benet og op i lænden hver gang hun satte venstre ben i jorden. Bagefter behandlingen, blev hun ved med at stampe i gulvet og smerten ville ikke vise sig. Der er nu gået en uge og da jeg talte med hende i går sagde hun at smerten stadig var væk.

Så jeg tror på AkuNova.

Hvad er det så der sker, når man får behandling med AkuNova. Behandlingen foregår i leddene med små tynde nåle. Man går efter at ramme Bulls eyes for smerten og den er man ikke i tvivl om når den rammen. Smerten optræder kun ganske kortvarig og så mærker man den ikke mere under resten af behandlingen. Smerten er fordi man han ramt en nervetråd der sender signal til kroppen og dermed genstarten nærmest kroppen i det ”syge område”.

Normalen er, at man skal tage 5 behandlinger indenfor 1 uge, hvis der er tale om kroniske smerter. Til første behandling skal man afsætte en time, det er her vi skal have lokaliseret det største problemområde og også det bedste behandlingspunkt i leddet. De efterfølgende gange skal man kun komme ½ time. Man kan modtage op til 2 behandlinger om dagen, der skal blot være minimum 1 time mellem afslutningen på 1. behandling og til 2. behandling starter.

Jeg har sammensat en pakke, hvor du kun betaler for 5 x ½ times behandling, altså 1.250 kr. ved forudbetaling. MEN i resten af september og oktober 2013 har jeg introduktionsrabat på behandlingen og tilbyder derfor alle 5 behandlinger for KUN 1.000 kr.

Når kroppen er genstartet kan der være behov for at du holder det vedlige for eksempel en gang om måneden, men så vil en behandling af ½ time som regel være nok.

Det er muligt allerede nu at booke tider til behandling med AkuNova, husk at 1. behandling skal være 1 time akupunktur. Er du i tvivl og har du brug for vi taler sammen inden du booker er du altid velkommen til at skrive eller ringe.