Jeg så og hørte årets første myg…..

Endelig ser det ud til at foråret er kommet og det bekræftes af knejsende forårsblomster og lysegrønne træer. Fuglene kvidrer lystigt og pludselig høres også en lidt mere kedelig lyd. Lyden er en summende myg….

Nogle mennesker sidder stille og roligt og nyder naturen og andre klasker sig irriterende på arme og ben. Eller hvis man ikke vil sidde og fægte med arme og ben, er man nødt til at smøre sig ind i ildelugtende myggebalsam. Og det er sjældent nok at tage balsam på om aftenen for hvis man ikke lige frisker den op inden sengetid, vågner man op med én eller flere kløede buler.

Sidste år stiftede jeg så bekendtskab med ”myggenåle” på et kursus, en jysk kollega fortalte mig om, at hun hvert år behandlede flere faste kunder i foråret med myggenåle og så slap de dermed for myg og ildelugtende myggebalsam. Det lød næsten for godt til at være sandt, sad jeg her overfor en kollega med klinik i Nordjylland der havde svaret og vidundermidlet til at blive myggefri. Jeg var klar til at give det en chance. Hun sagde: ”Jeg skal bare bruge 20 minutter af dit forår, så kan du blive fri for plagende myg, resten af foråret og sommeren.” Hun satte nålene i mine fødder og forklarende mig teknikken og alle sanser var åbne, for når jeg allerede arbejder med nåle, hvorfor så ikke tage denne viden til mig også og hjælpe myggeplagede mennesker på Sjælland?

Sidste år var en sommer med få myg, men på min ferie i udlandet, var vi omsværmede af myg og campingpladsen vi lå på fik fra tid til anden små flyvemaskiner til, at flyve over pladsen og smide myggegift. For første gang i mange år, måtte min mand ty til myggebalsam, han er ellers aldrig plaget af myg. Og imens sad jeg stille og roligt og nød naturen uden nogen former for myggebalsam. Over hele sommeren fik jeg 2 myggestik og det er til at leve med, fremfor som det plejer, hvor jeg rask væk har over 10 – 20 myggestik ad gangen, henover hele sommeren.

Nålene virker i 95 % af tilfældene, det er med dette som med så meget andet, nogle tager ikke imod, desværre. Nålene, 2 stykker, bliver sat i fødderne og der skal de sidde i 15 – 20 minutter. Det skal føles som om, der sidder en myg på hver fod. Her skal du hjælpe mig med at finde det aktive område, for det kan dreje sig som om 1 millimeter jeg skal rykke nålen. ”Aktiviteten fra myggen” skal helst vare under hele behandlingen og jeg aktiverer hele tiden nålene, for at sikre, at følelsen hele tiden er til stede. Nogle gange flytter jeg også nålen en smule, for at opnå det bedst mulige resultat. Der er ingen bivirkninger forbundet med behandlingen, men ligesom ved øvrige behandlinger, er det en godt ide, at drikke et glas vand.

En behandling med myggenåle koster 150 kr.

Du kan også få sat myggenåle i forlængelse af behandling, så koster det kun 100 kr. Husk imidlertid at booke en selvstændig tid til myggenåle.