Hvis du havde levet i 1600-tallet var du blevet brændt på bålet….

Ja sådan sagde en af mine mandlige klienter en dag. Og han fulgte sætningen op med “Ikke fordi jeg anklager dig for hekseri, men nogle ville have fået ondt i r…. over at du med blot 4 små nåle og 5 behandlinger kan fjerne flere års nedsat mobilitet”. Fra hospitalet havde han fået beskeden: “Det må du leve med, vi kan ikke gøre mere”.

Og jeg føler mig heldig. Både fordi jeg ikke lever i 1600-tallet og dermed skulle gå rundt og være bange for omverdenen, men også fordi jeg glæder mig så meget på mine klienters vegne, når de oplever at smerterne bliver fjernet eller at mobiliteten bliver øget. Flere af dem taler om at livskvaliteten i forlængelse af mine behandlinger pludselig har nået nye højder. Og hvad er mere livsbekræftende end at hjælpe andre mennesker til et bedre liv? – Jeg ved det ikke! Og når man så på en grå tirsdag morgen modtager en mail med de varmeste anbefalinger, så ligger der lidt vand i øjenkrogen…..

Mit liv med fibromyalgi og så stiftede jeg bekendtskab med Bettina og Acunova.

I snart 25 år har jeg haft rigtig mange smerter i min krop og for ca. 3 år siden fik jeg diagnosen, at jeg ikke var hypokonder, men at jeg havde fibromyalgi. Det var en glædens dag, men også en sorgens dag for jubii endelig fik jeg en diagnose og på den anden side øv hvorfor lige mig.

Jeg har smerter hver dag, men er alligevel en af de heldige med fibromyalgi, der kan få lindret toppen af smerterne, ved at tage nogle smertestillende piller dagligt. Når vejret skifter voldsomt og specielt ved lavtryk, får jeg ekstra mange smerter og der er derfor dage, hvor ingen ekstra smertestillende piller virker og så lader jeg helt være med at tage de ekstra smertestillende piller. Sidste vinter var den værste til dato. Jeg havde så forbandet ondt altid og sov dårligt hele sidste vinter som for øvrigt varede helt til april måned, at jeg til denne vinter har lavet en aftale med mit firma om, at holde en ugentlig fridag i håbet om at kunne have et liv sammen med familie og venner denne vinter.

Jeg har selvfølgelig i alle årene forsøgt mig med alverdens alternative behandlinger i håbet om, at kunne slippe med nogle af smerterne, men også i forhåbning om ikke at ødelægge min krop helt med piller. Der har desværre ikke været god nok effekt af behandlingerne andet end lidt lindring lige nu og her måske.

En veninde fortalte mig, at jeg skulle prøve en ny behandling som hed Acunova og som sagtens ville kunne hjælpe mig. Jeg sagde til hende, at det kunne jeg da godt prøve måske hmm….men jeg tænkte, at det sikkert ikke ville hjælpe mig synderligt. Jeg tog nu alligevel kontakt med Bettina som snart var klar til at give behandlinger i Acunove (mest for min venindes skyld), men det Bettina fortalte gjorde nu alligevel et stort indtryk på mig og i hvert fald nok til, at jeg ville prøve behandlingerne.

De første behandlinger jeg fik gjorde at jeg blev slået til tælling og på det nærmeste lå i fosterstilling ugen efter, jeg har jo også haft smerterne i snart 25 år så reaktionen er vel forståelig. Efter 2-3 ugers behandling fik jeg pludselig så meget energi og blev smertelindret så meget, at jeg i weekenderne fik ryddet op i diverse skure og hygget om familien….jubiiii jeg har et liv igen, jeg vil dog fremadrettet huske mig selv på også at slappe af, så jeg ikke bliver slået til tælling så slemt, at jeg på det nærmeste kravlede ud til Bettina igen og fik hende til at give mig endnu en behandling så jeg igen kunne holde ud at være til.

Tænk jer at jeg med kroniske smerter endelig har fundet en behandlingsform, som kan give mig smertelindring og dermed muligheden for at have et liv ved siden af mit arbejde 

Acunova behandlingerne er kommet til i mit liv for at blive og jeg kan kun anbefale andre at prøve behandlingerne og Bettina er en fantastisk dygtig behandler

Bettina, jeg er dig dybt dybt taknemmelig for, at du har valgt at blive specielt Acunova behandler. De varmeste hilsner fra Charlotte

Jeg har besluttet at fortsætter mit special-tilbud på 5 x AcuNova behandlinger resten af 2013, så hvis du går rundt med kroniske smerter eller nedsat mobilitet, er det måske nu du skal sætte hælen i gulvet

Altså 5 x AcuNova for KUN 1.100 kr

Har du en kær ven eller familiemedlem, er det måske også en oplagt gave-ide og jeg udsteder gerne gavekort, så du kan være med til, at bringe deres livskvalitet tilbage.
Med andre ord kan du købe almindelige gavekort til valgfrie behandlinger eller du kan købe et gavekort der er dedikeret 5 x AcuNova behandling, hvor jeg sammen med gavekortet lægger en udskrift af denne blog og af bloggen “Ingen krig uden tårer”

Læs mere om behandlingen AcuNova under menuen “Smertelindring”