Der er stærke kræfter i spil

Der er nu gået ca. 2½ måned siden je­g modtog mit kursusbevis i Sports Zoneterapi og det har været et par lærerige praktik-måneder, hvor jeg har fået øvet mig og blevet mere fortrolig med behandlingsformen. Tak til jer der velvilligt har lagt fødder til i min introduktionsperiode. Jer der endnu ikke har prøvet det kan så glæde sig over, at jeg er blevet fortrolig med teknikkerne og har haft tilstrækkelig mange fødder mellem hænderne til, at jeg nu ved hvordan ubalancerne føles.

Jeg har gang på gang i selskab med klienten på briksen undret mig over hvor stærkt behandlingen virker. Jeg plejer jo normalt kun at være involveret i muskel-ømheder, men nu mærker og fornemmer jeg også når der har været andre uregelmæssigheder på spil, nedenfor er bare nogle af problemområder som zoneterapien afslørede uden at det nogensinde var noget vi havde talt om:

  • En havde voldsom grumset urinlederne og blærepunktet var ømt og hun led ofte af blærebetændelse.
  • En havde ondt på punktet for venstre fortand og det viste sig, at hun havde slået den kort efter at den blivende tand var kommet frem
  • En havde smerter midt på ryggen, men ligesom inde midt i kroppen og det punkt havde jeg jo aldrig nået ind til med traditionel massage
  • En kom med smerter ved halebenet og det ville jeg jo heller ikke have kunnet massere mig ud af.

Kort fortalt husker kroppen alt, vi har måske glemt noget hen ad vejen, men gamle ubalancer kan pludselig dukke op igen når man får zoneterapi, det er vejen til heling. Nogle kommer med et problem, men kroppen starter måske med at rette op på balancen i for eksempel maven fordi det er nødvendigt at rydde op i den orden for at komme ind til selve problemets kerne.

Min største udfordring blev givet af en 19 årig ung pige og hendes mor. Datteren havde langsomt mistet følelsen i lilletåen og nabotåen på højre fod og hun kunne ikke vippe foden op mod himlen. Moderen er en nær ven til mig og hun spurgte mig om jeg kunne hjælpe. Jeg svarende ærligt, jeg ved det ikke, men vi kan give det et forsøg. Jeg fortalte hende, at hvis der ikke kom en reaktion indenfor 2 – 3 behandlinger, så ville jeg ikke kunne hjælpe. Behandling og træning viser små men afgørende resultater. Det var/er en stor udfordring, men også spændende. Jeg har lovet hende og hendes mor at vi sammen kæmper mod sygdommen følger, for dianosen kan vi ikke ændre.

Og sådan er det generelt, uanset om du kommer her og bliver behandlet med massage, zoneterapi eller akupunktur, du skal mærke der sker en ændring senest i løbet af 2. eller 3. behandling. Det behøver ikke at være en revolutionerende ændring, men noget til bedre, ellers er det nyttesløst at fortsætte hos mig.

Jeg startede jo bloggen med at sige at ”Der er stærke kræfter i spil” og det er lige netop det mine træningsmåneder med zoneterapi har vist – denne behandlingsform er meget stærk.

Men den har også lært mig, at hvis man tager mange smertestillende piller, så er eftervirkningerne efter behandling også en stærk kop te. Så hvis jeg får nys om det og man ikke har modtaget behandling i mange år, så er det måske bedre, at lægge lidt mere skånsomt ud med massage i stedet og så vælge zoneterapi, når massagen har ryddet lidt op i muskelsmerterne.

Klinikken har åbent i hele juni og juli. Og til og med juli 2013 giver jeg 10% på alle behandlinger.

NYHED-NYHED – Jeg modtager nu MobilePay, så slip for at hæve kontanter, hent App’en på forhånd og betal via denne. Servicen er gratis. appicon144[1]