Av min krop

Og hvorfor endte klinikken så med at hedde Av min krop? Faktisk er tanken bag at jeg rigtig gerne ville aflaste og fjerne smerter og med smerter i kroppen, ja så ville du vel sige “Av min arm”, “Av mit ben” eller blot “Av min krop”.  Og navnet, det bør være til at huske….

 

Mit navn er Bettina Grüning og jeg er indehaver af Av min krop. Jeg fulgte min mangeårige drøm og tog uddannelsen som Læge- og Fysioterapeut eksamineret Fysiurgisk Sportsmassør. Uddannelsen har jeg gennemført ved Sportseducation.

Massagen tilfører mig så meget som menneske. Jeg kan ikke sige præcis hvad det er, men det giver mig en ro og en tilfredshed at opleve at dem jeg behandler, efter et par dage, når kroppen har arbejdet videre med det jeg har igangsat, føler sig som født på ny.

Jeg er eller rettere jeg var panisk angst for nåle, så da jeg startede op på uddannelsen som Sports Akupunktør var det egentlig også for at udfordre mig selv. Jeg puttede mig lidt i hjørnet…… Men jeg må bøje mig i støvet, akupunktur er på ingen måde som at få taget blodprøver eller blive vaccineret og jeg har nu intet imod at få sat akupunkturnåle, ja kan kan såmænd udholde at sætte nåle på mig selv når min krop svarer igen. Og virkningen er over al forventning, jeg havde aldrig troet at en så lille nål kunne udrette så store resultater.

Jeg har her i april 2012 afsluttet min uddannelse som Sports skadeterapeut . – Så jeg nu “mestrer” teknikker til de mest almindelig skader og der er selvfølgelig også overlap til massagen. Desuden kan jeg sammensætte genoptræningsprogrammer, så du kan blive bragt tilbage til niveauet før din skade.

Tænk at der skulle gå 44 år, før jeg fandt det helt rigtige kald for mig…..  Og jeg er nysgerrig og videbegærlig efter hele tiden at nå nye mål og lære nye behandlinger.

Og efterhånden er det blevet til en del uddannelser:

  • Marts 2012: Sports Akupunktur – ikke den fulde akupunkturuddannelse, men fokus på akupunkturbehandling af arbejds- & sportsskader
  • April 2012: Sports Skades Terapeut – Behandling, forebyggelse og stabilisering af sports- & arbejdsskader
  • November 2012: Gennemført 2 levels af en kinesisk massør-uddannelse der hedder Cheng Gu Tui Na, massageformen er god at udføre på steder hvor der ikke er adgang til briks og privatrum, da massagen foregår udenpå tøjet.
  • Marts 2013: Sports Zoneterapi – ikke den fulde zoneterapiuddannelse, men fokus på zoneterapi af arbejds- & sportsskader.
  • September 2013: Uddannet AcuNova akupunktør. Jeg benytter primært behandlingsformen ved kroniske smerter eller nedsat mobilitet samt akut opståede sportsskader, hvor behandlingsformen tillader behandling med det samme og ikke som øvrige behandlingsformer først efter 48 – 72 timer.
  • August 2015: Større skriftlig opgave indenfor anatomi, fysiologi og sygdomslære, hvor jeg fik 12 i min beskrivelse af ”sygdommen”: Diskusprolaps i lænden.
  • April 2016: Dorn – Tysk behandling, der er en kombination af fysioterapi og kiropraktik, der er dog ingen led og knogler der knækkes.